AB

AB er en firstrenget klub, hvor man både kan prøve kræfter med fodbold, tennis, håndbold og cricket. Vi er en klub der rummer både bredde og elite og har hold helt ned til 2-års alderen, hvor man kan dyrke idræt som familie.

Har man lyst til at prøve flere af sportsgrenene, så er der også mulighed for dette. Vi har et anlæg med 7 fodboldbaner og 2 kunstgræsbaner. Banerne bliver hver dag hele året rundt brugt flittigt af vores medlemmer, og det er også her, at AB’s 2. divisionshold træner til hverdag.

Derudover har vi en strandbane udendørs og 3 håndboldbaner samlet i en enkelt hal. Dette giver unikke muligheder for at vores hold kan træne de samme dage og flere hold på samme tid, hvilket, vi tror på, er med til at skabe et godt klubmiljø, hvor vores medlemmer lærer hinanden at kende på tværs af årgange, køn og niveau. Udover vores håndboldbaner råder vi også over 8 grus tennisbaner udendørs og 4 indendørs tennisbaner. De indendørs tennisbaner bliver brugt særligt i vinterhalvåret, når det bliver for koldt og vådt i vejret for vores mange tennisspillere til at være udenfor.

Mulighederne er mange, men vigtigst for os er det, at alle har det godt og nyder det aktive fællesskab.

Ambitioner, personlig udvikling, respekt, fællesskab og glæde er de 5 nøgleord vi som klub lever efter, og vi vil gerne have dig med!

Vi er en velkomstklub, og skal nok sørge for at byde dig pænt velkommen også!

AB
Skovdiget 1

2880 Bagsværd

44987533

20274542